Så kom jeg hjem fra skole i torsdags og var mega lækkersulten! Jeg havde sindsygt lyst til at købe en kæmpe pose slik, men i stedet fandt jeg denne fantastiske opskrift i en af mine bøger. Nu deler jeg den med jer, og håber i syntes om det, Det stillede i hvert fald min sukkertrang:)
Til chokoladeguf skal du bruge:
- 4 riskiks
- 75 g. hakket hasselnødder(tørristet på panden)
- 150 g. grofthakket mandler(tørristet på panden)
- lidt vaniliepulver
- 100 g. kokosflager (man kan også sagtens bruge kokosmel)
- ca. 200 g. 70-80 % mørk chokolade (hvis man er lidt fanatisk, kan man også købe chokolade uden sukker)
- kokosolie
Smulre riskagerne og bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål. smelt chokoladen. Når chokoladen er smeltet blander du lidt kokosolie i og hælder det over de tørre ingredienser. Rør godt! - spred massen ud i et fad og sæt den i fryseren i ca. 3 timer. Bræk det i stykker og spis det som guf:)
- velbekomme
Ingen kommentarer:
Send en kommentar